SUPER træningssamling for seniorer

17. januar 2022 11:59 , af Søren Kähler

Søndag eftermiddag havde NTK i samarbejde med TennisØst lavet en super træningssamling. Der var palds til 12 deltagere og alle pladser var besat. 
På billedet kan vi præsentere trænerteamet. Henning Lunsfryd cheftræner i NTK, Tine Scheuer Larsen tenniskommentator på TV og tidligere professionel tennisspiller, Kim Hansen cheftræner TennisØst og Christian Sigsgaard fuldtids professionel tennisspiller med en fortid i NTK hvor han spillede fra han var 10 til han flyttede til Gentofte for at blive dansk mester i både single og double. Et meget kompetent team.
Deltagerne blev inddelt i 3 grupper der roterede mellem de 3 trænere. Tine tog sig af angrebsslag og flugtspil, Christian serv og doublespil og Kim tog sig af forhånd og baghånd, med en lille indlagt kamp mod træneren. Med dette set up gik 3 timer meget hurtigt og alle fik gode råd med på vejen.
Træningen blev afsluttet med nogle spektakulære slag fra Christian. Kim fortalte hvad der skulle ske og leverede boldene til Christian, og han formåede at returnere samtlige bolde i flot og sikker stil. Alle slag og ikke mindst bevægelsesmønster blev så kommenteret af Tine, og det er fantastisk at se detaljerne når det  er så tæt på og med gode forklaringer. En fantastisk dag for alle der deltog.

Vedhæftede filer